Livets smukkeste fest, lad os hjælpe med at sætte rammerne omkring jeres store dag. Vi lytter til jeres ønsker og skaber i fælleskab et uforglemmeligt minde. Vi sammensætter borddækning, blomster og belysning efter jeres ønsker. Hvis vejret tillader det, kan festen starte udendørs på vores terasse.
Velkomstbobler
3 retters sæsonmenu
Ad. libitum øl, vand og vin
Kaffe med søde sager
Natmad
Skal I holde bryllup på en anden lokation, er vi også behjælpelige med at levere catering til jeres bryllup. Vi har udstyr og telte til at kunne lave en fest hvor som helst.
1000 TAK for at I skabte rammerne til præcis den Bryllupsfest, vi havde drømt om!
Det er et virkelig dejligt sted, I har bygget op, og jeres fantastiske personale sørgede for, at alle altid havde alt hvad man kunne tænke sig.
Vi vil særligt gerne takke Louise, som var med i planlægningen fra starten, og holdte den røde tråd fra start til slut. Og Shannie, som havde et skarpt overblik på dagen, tidsplanen, menu og gæster.
Det har bare været en kæmpe fornøjelse!
I satte de bedste rammer, man kunne tænke sig, til de minder vi vil se tilbage på resten af livet.
Vi er meget tilfredse og dybt taknemmelige over både den aften I fik skabt for os – men også hele forløbet op til vores store dag. Så tusind, tusind tak! I får vores varmeste anbefalinger.
Vi havde en skøn dag/aften! Ud over glæden ved at blive gift, så skal du vide, at I har gjort det helt fantastisk.
En kæmpe tak til Louise, som har været åben, sød og behjælpelig med at få det arrangeret.
En kæmpe tak til Helle, som var på vores arrangement. For at have styr på os og hjælpe mine søskende igennem aftenen som toastmastere.
Og tak til hende den lyshåret, som var bartender, kan desværre ikke huske hendes navn, men hun havde første arbejdsdag, og gjorde det skide godt. Og tak til det øvrige personale som hjalp til.
I/de har taget sig af os, der var plads, tid og overskud til vores 2 børn, hvilket gør, at de også har følt sig tilpasse.
Så en KÆMPE tak herfra, det er med glæde vi tænker tilbage på oplevelsen hos jer. Det håber jeg de får af vide.
Jeg håber vi ses!
Det var simpelthen den mest fantastiske dag i går – alt gik op i en højere enhed, og vi kunne ikke have drømt om en bedre dag.
Jeres bidrag til festen var helt i top – vi er yderst tilfredse med både mad, service og den hjælp, vi har modtaget op til og på vores store dag. Rigtig mange gæster har rost maden til skyerne!
Jeres tjenere har været virkelig effektive, og det var minimalt med opvasken vi skulle klare i dag.
Ved at acceptere giver du dit samtykke til, at vi kan indsamle og behandle oplysninger om din browsingadfærd.