Sådan bidrager vi til en lidt bedre verden

STÆRKE INDTRYK MED SVAGT AFTRYK

For Volkerts-familien er bæredygtighed og ansvarlighed mere end floskler. Faktisk vil vi gå så langt og sige, at det er bæredygtigheden der driver os. Derfor er FNs Verdensmål helt centrale i såvel den daglige drift som den fortsatte udvikling af vores venue, ligesom vi har arbejdet benhårdt for at få Svanemærket, hvilket lykkedes i 2022.

FNs VERDENSMÅL

Siden er indsatsen for at drive bæredygtigheden løbende blevet suppleret, hvorfor vi har særlig fokus på FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling nummer 7, 8, 9, 12 pg 15. De omhandler blandt andet anstændige jobs, økonomisk vækst, innovation, ansvarligt forbrug og produktion samt beskyttelse af økosystemer på land. Ved at dreje på netop disse knapper, sikrer vi en fortsat bæredygtig udvikling og en inkluderende fremtid for alle, hvorfor Verdensmålene er helt centrale i såvel den daglige drift som den fortsatte udvikling af vores Venue.

SVANEMÆRKET

Fokus på den miljømæssige bæredygtighed gjorde det naturligt at sigte mod Svanemærket. En relativ hård certificering som stiller store krav. Helt
konkret har vi konstant stor fokus på at begrænse forbruget af ressourcer, affald
og kemikalier og tager dermed fortsat større ansvar for miljø og klima. Med denne indsats kommer vi altså først og fremmest til at gavne både miljø og klima, men så sandelig også vores medarbejdere, forretningen og vores gæster fremadrettet. Vi er derfor stolte over at kunne leve op til Svanemærkets høje krav og ser frem til at byde jer velkommen på et Svanemærket Volkerts Fylke.


ENERGI TIL MERE

I vores konstante forsøg på at minimere vores energiforbrug, arbejder vi med rutiner og systemer for daglig besparelse. Alt opvarmning styres manuelt og kan kontrolleres fra distancen, ligesom al udenførs belysning er behovsstyret og kører på timer.
Godt lys er vigtig for en god madoplevelse, og da glødepærerne forsvandt for år tilbage, gav det nogle udfordringer for mange spisesteder. Den teknologiske udvikling har siden resulteret i udskiftning til LED-pærer i hele huset, der har et lavt energiforbrug og samtidig sikrer, at maden på din tallerken får den rette farve. Alt organisk affald sendes til DAKA ReFood, hvor det omdannes til grøn energi og gødning. På den måde tager vi et (med)ansvar og forbedrer miljøet ved at genbruge vores madaffald i stedet for at brænde det.


BÆREDYGTIG MAD OG DRIKKE


På Volkerts Fylke ved vi, at økologi og bæredygtighed går hånd i hånd. Derfor har vi også taget en række beslutninger, når det kommer til bæredygtig mad og drikke. Vi har bl.a. sikret, at vi med det Økologiske Spisemærket garanterer minimum 30-60 % økologi i vores føde – og drikkevareudvalg.


EN KOP GOD SAMVITTIGHED


Er der noget som en god kop kaffe?
Kaffe samler os og kan være med til, at vi får set hinanden i øjnene. Hvad enten det er til dagsmødet, konferencen eller bryllupsfesten, giver det grundlaget for at tage de gode snakke henover bordet. Derfor har vi sikret, at vores kaffebønner er økologiske og Fairtrade-certificerede, hvorfor der er tænkt ansvarlighed og bæredygtighed ind over hele linjen. Stemplerne garanterer, at kaffen er dyrket på en socialt og miljømæssig ansvarlig måde, så du som gæst kan drikke en kop kaffe med god
samvittighed.


Peter Larsen “ Circular Coffee Community” modtager desuden vores kaffegrums til ny forarbejdning. Helt konkret: For hver brygget kop kaffe, genanvendes 99% af bønnens biomasse til produktion af helt andre materialer, og de bestræbelser bakker vi med stolthed op om.


AFFALDSSORTERING DER GIVER
MENING


Vi tager hånd om alt vores affald og sikrer en korrekt sortering hele vejen til
skraldebilen. Vores affald kildesorteres og lever derfor op til kravene fra Svanemærket. Med fokus på korrekt sortering af vores fokusmaterialer, forsøger vi konstant at reducere mængden af restaffald fra den daglige
drift.

Hver dag gør vi også en stor indsats i kampen mod madspild. Vi tager bl.a. afstand fra buffeter lige som vi går meget op i at udnytte hele råvarer. For at kunne følge med i udviklingen og sikre en kontinuerlig forbedring, samler og vejer vi i perioder alt vores madspild.


MINDRE MILJØBELASTNING / EN
BÆREDYGTIG DRIFT


En hel række flere initiativer har siden den spæde start, også fundet vej til Volkerts Fylke. Vi har fx udfaset enkeltindpakning i plastik, ligesom vi undgår de traditionelle typer engangsservice i pap og plastic. Vi går i stedet, så vidt muligt, efter CO2-neutrale løsninger.


I dag serverer vi også vores eget vand fra hanen, der er koldt, karboneret og filtreret, så alle de vigtige mineraler og salte bevares. Du kan derfor nyde et glas koldt vand fra genanvendte vinflasker, der dermed får et nyt, CO2- neutralt liv, i stedet for at skulle transporteres, knuses og omsmeltes.

club night x volkerts fylke 🌟faustix m.fl

VI HYLDER MUSIKKEN I 00'ERNE OG FREM TIL NU